Hvordan vil du beskrive dig selv med ét ord?
december 26th, 2006 by aarhusSpørgsmålet man med sikkerhed kan forvente dukker op, på et mere eller mindre ubelejligt tidspunkt i ens liv. De første tanker der kommer til en… Åh-åh. Nu skal man jo passe på ikke at udstille sig selv. Og alt imens man kæmper med at finde et dekorativt, men ikke desto mindre ærligt og beskrivende ord, forsøger man unægteligt at bevare fokus, og huske sig selv på at til ordet forventes forklaring. Sidste jeg blev stillet dette fantastiske innovative spørgsmål var mit eget svar prompte… Flyvsk! Flyvsk…??! Hvorfor sagde jeg dét, var min umiddelbare tanke. Okay, men forklaringen måtte altså vente lidt, for dén der skulle jeg selv lige dreje et par omgange.
Kender I det med at man bliver taget på sengen af sin egen ærlighed? Hvis ikke, spørg endelig… jeg gør. Sikke en overraskelse, flyvsk…? Ordet er heldigvis ikke ladet af negative vibrationer eller dårlig karma, men jeg vil heller ikke liiigefrem kalde det positiv karma, at jeg kalder mig selv for flyvsk! For det er jo ikke sådan at forstå, at jeg ligger inde med et par englevinger begravet bagerst i rygsøjlen. Hvilket ellers kunne være helt fantastisk, for så havde jeg hurtigt fået stablet min egen Hollywood produktion igang. Glem alt om X-Men, Superman, Spiderman og Daredevil, de tilhøre alle 80′erne. Nej det nye milleniums superhelt er: ”Ronnie med de enorme englevinger”. Præcis hvordan jeg skulle redde verden fra ondskaben er ikke helt gennemtænkt, men kan jeg ikke bekæmpe ondskaben, vil jeg i stedet forsøge at henvende mig til det katolske hovedsæde i Rom, og forlange, at der blev tilført et nyt kapitel i Biblen om ærkeenglen Ronnie…hov, så skete det igen…jeg blev flyvsk!
Det er mine vist mine inderste tanker, der er grundlaget for mit nye personlige ord. Dagligt fyldes mit hoved nemlig med nye indtryk og drømme, som jeg inderst inde brænder for at bringe til live. Fra den ene dag til den anden kan jeg få en ny ide, om at det MÅ jeg bare forsøge mig med, det kan være alt fra forskellige uddannelser jeg finder fascinerende, til ting jeg bare skal eje. Havde jeg ikke været bundet af min fremskridende alder, faste kæreste og stadig manglende videregående uddannelse, havde tankerne om at blive skibums i Alperne, rejse jorden rundt, flytte til NY eller LA og starte et nyt liv op - bare for at prøve det, været mere realistiske. Men jeg er slave af samfundet, og det er ikke særlig frugtbart for min flyvske person. Kigger jeg rundt på mine venner af samme alder, er de næsten alle startet på en videregående uddannelse og har travlt med at blive voksne. Jeg synes bare ikke helt, jeg deler den samme interesse for at blive hurtig færdig, for at komme ud og tjene til dagen og vejen.
I stedet for at rent faktisk at realisere mine drømme, benytter jeg i stedet min flyvske tankegang til at skabe lidt spræl i dagligdagen. Okay, en gang imellem får jeg nogen ideer, hvor jeg hurtigt indser, at det skal jeg ikke fremlægge for kæresten, for så vil hun hurtigt rulle øjne, og be’ mig om at tage opvasken og efterfølgende tømme skraldespanden. Det gør jeg så alt imens jeg tænker over hvor fedt det kunne være, at tage en del af min uddannelse i udlandet, eller at det da kunne da være fedt hvis vi fik en hund, helst i morgen selvfølgelig.
Nu er det heldigvis ikke sådan, at alle mine drømme og tanker kun bliver på tegnebordet, f.eks. har jeg fået et halvår fri fra studiet, hvor jeg skal i militæret. Udover det flytter jeg med kæresten til Aarhus lige efter nytåret 06 - ikke ligefrem LA eller NY - men ny by, nye mennesker, nyt studie. Det er det der gør livet fedt, og det havde aldrig været på tale, hvis ikke jeg havde mine flyvske tanker.
Så flyvsk…, ja det er jeg, heldigvis! Så næste gang jeg bliver spurgt, kan jeg svare flyvsk uden at falde bagover af min egen forbavselse.
